Viser opslag med etiketten Tiger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tiger. Vis alle opslag

onsdag den 27. marts 2013

Påskerier


 
 
 
 
 

Jeg har det en lille smule bedre i dag. Hosten er der stadig, men den er aftagende og næsen løber ikke heeeeele tiden, som den gjorde i går. Det hjalp at komme hjem til brummebjørnen og få en krammer.

I dag har jeg taget revance. Oh yeah. Tiger og Søstrene Grenes er blevet plyndret af en hæs "yngre" dame iført sort dunjakke og slidte brune støvler! Det er imponerende hvad de har af klistermærker, servietter og papir i farverige mønstre - lige til krea-kassen.

Her i eftermiddags har jeg hygget mig med at klippe og klistre. Det blev bl.a. til nogle små søde "poncho-kaniner" ud af nogle farverige lommeletter, lidt garn og nogle klistermærker.
 
 
 
Så blev det alligevel påske i det lille hjem
 
/\_/\
-O-O-
>>o<<
~III~

tirsdag den 26. marts 2013

Det er sundt at kede sig



 
Det er sjældent at jeg får kedet mig så meget, som når jeg er syg.
Jeg kan jo ikke rigtig gå nogle steder. Hvis jeg gør, er det jo med fare for at falde død om, eller værre endnu, at blive set med rød drypnæse og poser under øjnene. Forfængelig? Mig? Neeeej, hvad snakker du om?

Hvad kan jeg så lave når jeg er hjemme?
Det føles som om jeg lige har set alle de film, jeg har. Også dem jeg slet ikke har set endnu.
TV gider jeg jo ikke betale for, så det er bare ærgeligt. Nul serier og doku-soaps til undertegnede.

Bøger? Nahhh.

Hvad gør man så? Man dykker i krea-kassen og finder ting, man slet ikke vidste at man havde.
En hel pose palietter fra Tiger og noget ståltråd, det kan man få meget ud af. Basse så til fra sidelinjen, mens jeg lavede små farverige grene af metal.
Måske kan det blive pynt til påskebordet senere på ugen, hvem ved?
 
Nogle gange er det altså sundt at kede sig.