Viser opslag med etiketten opera. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opera. Vis alle opslag

lørdag den 23. juni 2012

Som tiden dog flyver...

En hel uge er der gået og hvad er der egentlig sket?

Søndag: Kom kæresten AKA Brumme-bjørnen hjem fra en svirretur i Tyskland. Det var en sød genforening, med en middag bestående af laks og nye danske kartofler.

Mandag: Havde kusinen fødselsdag. Igen var der fantastisk god mad. Roastbeef og flødekartofler - mmm! Desserten bestod af en marengskage med friske bær - MMMMM!

Tirsdag: Var der opera på Ofelia beach. Veninden havde pakket en madkurv og taget noget asti med, så vi fik os en hyggelig picnic til lyden af Figaros bryllup, mens diverse gamle træskibe kom sejlende forbi. På hjemvejen blev jeg mobbet med mit langsomme cykeltempo, men fik hævn ved at vinde et ræs op ad bakke. Ta' den, Fister Løgsovs!

Onsdag: Sørgede Brumme-bjørnen for røget makrel og asparges, efterfulgt af en lille gåtur i Kongens Have.

Torsdag: Blev min cykel låst inde i skolegården, så jeg måtte vade hjem til min mor og hente et klippekort. Sådan kan det gå, når man bliver efter undervisningen, for at skrive opgave.

Fredag: Fik befriet cyklen og kæmpet mig hjem i regnvejr. Var sjakvåd da jeg kom hjem. Burde egentlig have kigget mere på opgaven, men var kørt sur i det. Nu vil jeg gerne snart tilbage på arbejdet.

I dag: Har jeg været ude at løbe, for første gang i over en måned. Det gik bedre end jeg regnede med, men ligner stadig en tomat i op til en halv time efter. Her ved frokosttid skal jeg have kigget på den der opgave, men det huger mig overhovedet ikke. Kommer sikkert til at udskyde det til i morgen. Senere skal jeg til Skt. Hans middag hos min mor. Jeg tror ikke at vi tager ud for at se bål, for de har vist lovet regnvejr senere. En god film og god mad, det må vist blive det.

Tune in next week.