Rollespil som folketingsmedlem

Forvirret? Her følger forklaringen:
Trods min lettere fremskredne alder, har jeg formået at tiltuske mig en elevplads indenfor det offentlige og i den forbindelse, er jeg i øjeblikket på et skoleophold af en måneds varighed.

Dagens fag var "Lovproces og praksis". Læreren, en frisk, ung mand i starten af 30'erne, gjorde alt i sin magt for at motivere os, hvilket mundede ud i, at vi skulle spille folketingsmedlemmer i et par timer. Vi fik tildelt en rolle, med navn, alder og stilling, samt et parti, hvis politik vi skulle argumentere for i debatten omkring nogle lovforslag.

Jeg fik rollen som Andreas Vang, 36 år og sygehjælper fra det opdigtede Frihedsparti.
Udover at forstærke min overbevisning om at jeg aaaaaldrig nogensinde skal være politikker, opdagede jeg hvor svært det er, at argumentere for holdninger, som er i strid med ens egne.

Bølgerne gik ellers højt i "Foketingssalen" og læreren klappede i sine små hænder over det engagement "vi", som elever, lagde for dagen. I mit hjørne tog hovedpinen til i takt med at folk snakkede stadigt højere, jo mere ophidsede, de blev.

Pauser kan være himmelsendte, eller føles sådan og sådan føltes de i dag.

De sidste fire timer, hertil aften, har været en lang pause. Pålægschokolademader og youtube galore. Åh du søde sump, lad mig synke længere ned i dit altomfavnende dyb.

I morgen når jeg overfladen, tager en dyb indåndning og dykker igen.

~Dizzydi Dizzydo