Viser opslag med etiketten spring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spring. Vis alle opslag

mandag den 1. april 2013

Morgensol og fennikelboller




 
Det er dejligt at stå op til solstråler og blå himmel. Det er som om man får et ekstra skud energi, så det bliver nemmere at komme ud af sengen. Jeg får også altid mere lyst til at bage når solen skinner og i dag blev det til fennikelboller med maltmel.

Det er malten, som giver dem den flotte brune farve. Haps haps, det var en god start på dagen.

lørdag den 30. marts 2013

Påskefrokost



 
I går var der påskefrokost hos min mor. Jeg mødte ind ved 11-tiden for at hjælpe til og pynte op med alt det jeg har siddet og fiflet med de sidste par dage.

Det blev til bordkort ud af pap og servietringe af toiletruller, altsammen pyntet med mønstret tape. Det var superhyggeligt at se familien igen og selvom sneen dalede udenfor, så føltes det alligevel lidt som forår ved spisebordet.